Når vejen til yoga-timen føles lang og fødderne tunge..

Vi er nok mange som kender følelsen af at der er noget som skal fylde mere i vores liv. Mere end det gør på nuværende tidspunkt. For mit eget vedkommende kan den følelse både have karakter af håb (der er noget jeg gerne vil mere af og det gør mig glad) men den kan også komme til udtryk som en følelse af sorg og frustration. Frustration over at ville noget som på en eller anden måde bare ikke finder sted.

Ofte er jeg selv fyldt af et diffust men presserende ønske om at praktisere mere. At sidde mere, eller at ligge på min måtte. Melde mig til kurser og workshops, ja måske endda uddanne mig videre. Trods den velkendte følelse, undrer manglen på vilje mig stadig.

Hvis jeg virkelig gerne vil det ene eller det andet, hvorfor gør jeg det så ikke? Måske du kender følelsen.. Hvis jeg gerne vil have en kop kaffe skal den nok blive lavet. Så jeg ved at viljen til at få noget til at ske er i mig..

På en måde synes det tydeligt at der er opfattelse af at være i nuet som er lidt skæv, i hvert fald hos mig. Hvis vi på andre arenaer forsøger at tillægge nuet en særlig værdi, må dette også gælde i relation til vores praksis. Eller vores ønskede praksis. Vi er i hvert fald ikke til stede i nuet hvis vi bruger vores energi på at tænke på ting vi burde gøre. Fx at meditere, dyrke yoga eller andet.

Det er måske noget lidt dybere som skal bære os, vores ønsker og vores beslutninger. Alt for nemt kan vores bevidsthed drive i retning af yogasal, strand eller andet. Som tømmer på havet, der driver hvor bølgerne brydes. Sådan opleves det i hvert fald her, hos mig. Selvom jeg ved noget vil være godt for mig kan jeg finde på at vælge det fra. Selvom jeg ved hvilket større menneske jeg føler mig som efter en yogatime, kan jeg finde på at vælge den fra. At vælge det lille menneske til.

Jeg ved jeg ikke er alene om det. Vores liv er fulde af intentioner, nogle bevidste og andre mere ubevidste. Fælles for os alle er nok at det vi ønsker er lykke. At denne tager sig ud på forskellig vis for den enkelte, er noget andet. Men hver især tror vi, at vi en stor del af tiden bevæger os i den rigtige retning. Dette er dog kun tilfældet for meget få mennesker. Det er meget få, der føler, at alt er som det skal være.

Den tibetansk buddhistiske mester Chökyi Nyima Rinpoche, refererer i bogen Åbne Øjne, til et tibetansk ordsprog, som siger at den slags mennesker er lige så sjældne som stjerner på himlen, ved højlys dag.

Så vi ønsker altså at være lykkelige, men kender ikke opskriften. Vi har trods alt levet en god del af vores liv, så hvis vi havde gjort det rigtige i jagten på lykke, så burde vi nok befinde os i en form for jordisk paradis nu.

Alle de bestræbelser og alligevel ingen stabil lykke. Nok snarere et menneskeliv som leves på godt og ondt. Et menneskeliv hvor vi ærligt talt alle kender følelsen af at ønske det lidt anderledes end det udfolder sig. Måske lidt bedre, lidt mere behageligt, lidt mere spændende eller andet.

Mennesket har utallige ønsker for et meningsfyldt liv. Opskriften på et sådan liv findes dog ofte ikke der hvor vi søger den. Hverken i job, familie, bolig eller andet. Lykke vokser ikke med summen af rejser, ringe og rundstykker vi spiser. Tværtimod.

Jo mere opmærksomhed vi bruger på de ydre omstændigheder, des mindre er der tilbage til de indre. Og det er jo i virkeligheden de indre omstændigheder som kan give os en følelse af glæde. Ikke en kortvarig glæde, men en glæde som varer ved. En glæde der spreder sig som ringe i vandet, en glæde som smitter.

Når vi vælger yoga, meditation eller mindfulness fra, fravælger vi altså ikke velvære og afslapning. Vi fravælger en indgangsport til os selv. Til vores bevidsthed. Så længe vi vender blikket væk, vil vi forblive i en boble af livspine. Livet vil aldrig komme til at føles som vi havde forestillet os det. Vi vil blive ved med at famle i blinde, famle efter mening og indhold. Vi vil blive ved med at længes.

Formålet med yoga er på en måde at stilne sindets hvirvelvinde. At finde ud af hvad der egentlig foregår og give slip, der hvor det er nødvendigt. Give slip på det i vores bevidsthed som gør os triste, rastløse mm.

Derfor giver det god mening at komme afsted til en yogatime, meditation, eller anden form for fordybelse. Den tilfredsstillelse vi opnår gennem yoga, er mere langsigtet end som så. Derfor er den også svær at tilvælge. Vi lever ofte ud fra vaner skabt gennem et langt liv, gode og mindre gode. At vælge bæredygtige løsninger er for mange af os ikke lige så naturligt som at vælge hurtig tilfredsstillelse. At blive hjemme, se en film, hygge med en veninde, sove lidt mere eller hvad det nu måtte være. Vi er novicer i bæredygtig levevis.

Dette til trods for at alt der manifesterer sig i vores ydre liv udgår direkte fra vores indre. Ikke at vi er herre over om den og den bliver syg, boligløs eller andet, men vi er herre over hvordan vi opfatter og oplever det. Vi er herre over hvorvidt vores sind og hjerte er trænet i at elske og rumme eller i at lukke sig og møde verden med forbehold.

Når vi først begynder at vende blikket indad, vil vi langsomt opdage en ny verden udfolde sig. En verden fuld af kærlighed og visdom, hvor månen er malet med medfølelse og stjernerne med skum fra det sarteste ocean.

Herfra er der ikke andet tilbage end grundløs glæde.

En glæde uden grund..