top of page

YIN YOGA - DEN INDADVENDTE YOGINI

Yin udspringer af en mere feminin tilgang til yoga, som handler om at spænde af, give efter og strække bindevævet - for derved at blive i stand til at skabe mere rummelighed, mere plads til at være fri.

 

Modsat de mere dynamiske yogatyper som Hatha Yoga, Flow Yoga, Vinyasa mm. kunne man sige at Yin Yoga udgør en mere stille og meditativ form for yoga. Yin Yoga kan på en måde betragtes som en smeltedigel bestående af Taoisme, kinesisk akupunktur og indisk yogafilosofi. I Yin Yoga arbejdes der passivt med de forskellige stillinger (også kaldet asanas). Yin Yoga fungerer godt som et kompliment til de mere yangprægede eller energifyldte yogastilarter. Her er fokus ofte på at styrke og strække musklerne, hvor fokus i Yin Yoga er på at give slip på al muskelaktivitet i kroppen.  

De forskellige arketypiske stillinger udføres i et roligt tempo og holdes i (alt fra 3-10 minutter, hvilket sammenholdt med andre yogaformer kan synes som lang tid. Når man først man vender sig til det, kan oplevelsen dog nogen gange være at der er for lidt tid. Alle stillinger foregår siddende eller liggende.                        

Ved at være længere tid i en stilling gør vi det lidt nemmere at give slip på ydre og indre uro og spænding. Ved at tillade ro at indfinder sig i kroppen, vil åndedrættet ofte finde sit naturlige leje. På den måde bliver der mulighed for at tyngdekraften kan gøre sit arbejde. 

 

Yin Yoga kaldes også nogle gange for bindevævsyoga. Bindevævet som forbinder alt i kroppen, er manifesteret som store hinder, der under huden dækker den indre krop, samt mindre hinder som omfavner sener, organer, muskler og knogler. Vores kroppe består af 70 % bindevæv, som udgør et landskab af nervetråde - et lag af glinsende spindelvæv. For mig at se er det vigtigt både at arbejde med det ydre og det indre væv. Vi forsøger på en måde både at løsne det væv som er blevet stramt (har trukket sig sammen i vores krop), men også i vores bevidsthed. På den måde kan det blive lettere at genopdage og rumme dybere niveauer af den menneskelige eksistens. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fascia som bindevævet kaldes kan på en måde anskues som de hvide lag af hud på en skrællet appelsin. Når appelsinen er frisk har den fylde, der er væske i de små appelsinceller og den hvide membran er fugtig og eftergivende.

 

Hvis appelsinen ligger for længe tørre denne ind og det hvide lag bliver hårdt og usmidigt. Til sidst ligger det sig som en hård skal over den sidste væske. På samme måde tørre vores bindevæv ud, hvis vi ikke holder det væskefyldt og smidigt. Ved at strække det så væsken kommer tilbage i vævet er det muligt at opnå mere velvære i form af, mindre smerte, bedre søvn, større bevægelsesfrihed, øget koncentrationsevne mm. Meridianerne  (også kaldet energibaner) stimuleres og blokeringer i energisystemet kan løsnes, så energiflowet i kroppen øges. 

 

YIN - DEN STILLE YOGASØSTER

KROPPENS SPINDELVÆV

YIN YOGA FOR ALLE

I udgangspunktet er Yin Yoga for alle. Uanset hvordan din kropbygning og knoglestruktur måtte være, vil Yin Yoga være både gavnligt og muligt. Alle stillinger kan tilpasses dine behov. Det betyder helt konkret at kan du eksempelvis ikke slappe af i en given stilling, så ændrer vi enten på stillingen eller bruger puder og tæpper til at støtte op, så du får mulighed for at være i stillingen. Der vil altid være et alternativ.
 
Der findes ikke to kroppe som er ens og der er derfor heller ikke to Yin stillinger som skal se ens ud. Yin Yoga handler udelukkende om funktion, at mærke strækket. Form har ingen betydning, om end det i mange andre yogaformer tillægges stor værdi. I Yin Yoga er det vigtigste at mærke, give slip og at være tro mod sig selv og sin krop. Der findes ikke kroppe som ikke kan være med. Uanset alder og form vil det være frisættende for de fleste at dyrke yin yoga.
 
Mennesker har dyrket yoga i flere tusinde år og det er aldrig hverken for tidligt eller for sent at begynde. Meget tyder på at Yin yogaens gavnlige effekt på både vores fysiske og mentale sundhed er ved at slå rødder rundt om i verden som et redskab til bedre helbred. Yin yoga handler i virkeligheden som al anden yoga om at forbinde og forene. At tillade sammenhængen mellem lys og mørke, feminint og maskulint. 

Skulle du være gravid, skadet eller kronisk syg tilpasser jeg stillingerne og vælger måske en enkelt fra. Du må meget gerne informere mig hvis der er noget jeg skal være opmærksom på. 

Hver yogatime afsluttes i liggende hvilestilling (Savasana). 

HVOR OG HVORDAN

Undervisningen foregår 1:1 eller i en gruppe. Det vil enten være hos dig eller i Trekroner. Du er velkommen til at tage kontakt for mere information. Tilmelding til hold er nødvendig, grundet et begrænset antal pladser. Datoer for undervisning er at finde her på siden og på facebook. 

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram Yidam v/ Isa Renvald
bottom of page