Denne aften har jeg fundet en lille juvel frem fra bogreolen. Et essay om indre frihed..
Opdateret: 26. mar. 2021
Som Jes Berthelsen i bogen beskriver, synes det svært at etablere en bedre ydre verden, uden først at tillade forandring i den indre. Bogens sigte er at gøre opmærksom på denne indre verden, som så ofte overses eller forties i hverdagens levede liv. Ikke som et modsvar men som et medsvar til at skabe en bedre ydre verden, giver det mening at arbejde med det indre med samme engagement... Måske endda større. På den måde er det muligt at udvikle den menneskelige følelse af samhørighed som Jes skriver.. At undgå at denne bliver fortænkt.
Det synes vigtigt at forbindelsen mellem mennesker er dyb og autentisk, legende og let. Hvis ikke dette er tilfældet vil det være svært at tale om fællesudvikling, som min lærer Erik Pema Kunsang så ofte siger. Så vil det være den enkeltes udvikling det gælder.
Berthelsens bog får mig med det samme til at tænke på Buddhas undervisning.. Ønsket om at alle og enhver må opnå lykke og årsagen til lykke. Ikke kun den enkelte...
En forestilling om at frihed og afklaring først indtræffer når alle og enhver er ombord. Eller som sagt så ofte i bevægelsen for dyrs rettigheder 'ingen er frie, førend alle er frie'.
