• Admin

Efterårets element i Yin Yoga – Den hvide gudinde


"Only lovers see the fall a signal end to endings, a gruffish gesture, alerting those who will not be alarmed, that we begin to stop in order simply to begin

again."


(Maya Angelou 1971)


Kære efterår, du kom med alt det der var dig..


Nu er du endelig nær. Dine moderlige fodspor har ført mig til dig siden jeg var barn.. Sådan er vi mange der har det med efteråret.

Du er en ypperstepræstinde indenfor dit område. Belærer os på kærligste vis om livets forgængelighed og altings ophør. Den slags undervisere er sjældne.. om vi forstår din undervisning er en anden sag. Det må vi tage på vores skuldre.

Sommeren har taget sin rygsæk på og transformationen er i gang. Der dufter af svampe og forfald.


I et yin yogisk perspektiv knytter metalelementet sig til denne årstid. Et element som netop handler om transformation. Transformation og forandring. Farverne i naturen skifter og bladene giver slip. Løvfaldet har meldt sin ankomst. Det falder som tunger af ild mod jorden. En afsked som efterfølges af sorg. Sorg er netop den følelse som knytter sig til sæsonen. Det behøver ikke at være en sorg som tynger. Det kan lige såvel være en følelse af sorg som letter. Skaber plads. Det bliver muligt at give slip på befordringsløse ting i vores liv. Ting som ikke støtter os i at følge hjertets vej.


Til efterårets element hører meridianbanerne knyttet til lunger og tyktarm. Lungerne er med til at opretholde vores liv. Særligt i sorgen spiller lungerne en rolle, gennem vores åndedræt. Vi trækker vejret på en anden måde når vi har brug for nyt tankestof eller en følelse af mere plads omkring hjertet. Når vi søger lindring.

Ligesom et vindpust i denne sæson får bladene til at falde, vil hvert eneste åndedrag ændre os en smule. Få noget indre til at falde. Få former til at slippe, så formløsheden kan træde frem.


Tyktarmen hjælper os med at udskille det affald kroppen ikke længere skal bruge. Efterårets naturlige cyklus, hvor blomster visner og forgår, reflekterer på en måde en indre komposteringsproces som finder sted sideløbende. En parallel som synliggør navlestrengen mellem menneske og natur.


I denne tid vil stillinger som Melting Heart og Rolling Panda være gode…

Efterårets farve er hvid. Forbundet med energier som fred, renhed, udrensning, åndelighed, indvielse og fuldmåne. I Østen er farven knyttet til alderdom og død.


Som en gudinde bærer efteråret, eftertænksomhedens fakkel. En fakkel af lys foran os, ind i en tid hvor lyset er svindende. Hendes aura er som et spædbarns, hun repræsenterer en dyb renhed, som skinner indefra og ud. En renhed hinsides livet.


Ifølge Buddha legenden drømte buddhas mor Maya om en hvid elefant, som berørte hendes højre side, i tiden forinden Buddhas fødsel. Farven er forbundet med den kosmiske buddha, Vairocana, som repræsenterer universets midtpunkt.


Udenfor mit vindue skinner septembersolen. Der er noget i luften, det er svært at sætte ord på. Måske er det som om alting bliver en smule mere klart, omridset af livet står tydeligere.


Det føles lidt som at vågne op efter en lang søvn. Men sommerens sødme er væk.


Blæsten banker på døren med en eventyrsang, skabt af sommeren efterklang. En vise der dufter af engle og bål, kastanjer og en offerskål.


Vi forsegler sommerens minder, med glødende relikvier. Bladene daler sagte ned, mens Shiva danser stille et sted.


Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig.



105 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle