• Admin

Gennemsigtighed og transparens - En nøgen praksis..


Nogle gange anvender jeg disse ord i min undervisning. Det kan være for at skabe en følelse af lethed, eller ærlighed. Men hvad dækker de egentlig over i relation til praksis?


Nøgenhed handler på mange måder om at give slip på noget. Noget som skulle dække over det ene eller det andet. Ja man kunne nærmest få en fornemmelse af at noget skulle gemmes af vejen, forblive uset – uopdaget. Ofte forbinder vi nøgenhed med en ydre tilstand. At være nøgen. Men måske det også kan beskrive en indre tilstand eller fornemmelse.


En fornemmelse af at det indre maskebal slutter, at tæppet falder og maskerne smides. Masker vi ofte har brugt et helt liv på at forme. Formet så de lige akkurat dækker alt det, der egentlig er os.


Hvad enten vi i en Yin Yoga stilling giver slip udadtil eller i meditationen indadtil, er der tale om et given slip. Et given slip på noget, der før skulle opretholdes.

Det kan føles vældig nøgent. Nærmest som at få flået tøjet af. Måske foran nogen som ikke har set os sådan her før, som ikke ved hvordan vi egentlig ser ud. Hvordan vi egentlig er.

Spændingen ved et maskebal er ofte relateret til den sjældenhed det indtræffer med. Hvis hver dag var et maskebal ville vi nok ønske lidt mere end det. Lidt mere ægthed, lidt mere autenticitet. Vi ville ønske at se hvem folk i virkeligheden var.


På samme måde som vi i vores levede liv ønsker at læne os ind i en naturlig væren, om end dette er svært. Vi ønsker også at andre skal have denne inderlighed, men vi er ikke trænede heri. Tværtimod er vi ofte trænet i at lytte til andres mening, være det sig i samfund, på studie eller i de sociale konstellationer vi bevæger os i.


At sætte sig fri heraf kræver mod. Modet til at være nøgen. At tillade at være til stede på så autentisk vis som muligt. Uden et anker i en bestemt oplevelse af os selv.


Når vi først får givet slip og nøgenheden indtræffer har vi ikke længere noget at miste. Vi er allerede nøgne – gennemsigtige. Der er ikke mere som ligger uafklaret hen.


Når vi har smagt fornemmelsen af nøgenhed, vil det være svært at dække sig til igen. Måske tendensen viser sig fra tid til anden, men en egentlig tildækning vil ikke være at foretrække. Det er ikke en nem balance. Jeg kender det selv. Lysten til at gemme sig bag noget jeg ikke er.


Ved at træne i transparens tillader vi sårbarheden at indfinde sig. En sårbarhed som gør os menneskelige. Som fjerner skel mellem os og dem, dit og mit. Som agerer som en eksistentiel grundtone i vores liv. Ikke bare de liv vi kender men det liv der leves af alle og enhver. Derfor er gennemsigtighed at fortrække.


Vi kender det fra andre sfære i livet. Når det kommer til emner som politik eller videnskab er transparens ofte fundamentet for hvordan et givent projekt, udfolder sig. De fleste ønsker en form for delagtiggørelse. At have mulighed for at se virkeligheden som den er, uden hemmelighed og spil.


Ligeledes ønsker vi i vores hverdagsliv at kunne være frie og åbne. At kunne være til stede med samme afslappede umiddelbarhed som når vi er alene. Samme umiddelbarhed som vi finder hos et lille barn. I et lille menneskes blik. En baby som kigger ud på verden, er i sin natur umiddelbar.


Vi kan se det i blikket, det svømmer nærmest over af nøgenhed. Nogle mennesker taler sågar om at de kan føle sig nøgne eller set igennem når de er sammen med børn. Børn har nemlig ikke tilpasset sig maskeballet endnu. De er stadig i tættere kontakt med den form for væren som er naturlig og uforstillet.


En væren som er uden formål og retning. Luftig og let som en sæbeboble. En værensform, som tillader at oplevelser kommer og går, som sæbebobler der pustes og brister. En gennemsigtig hinde uden essens. Den synes måske at eksistere, med sit eget liv og sin egen kraft, som tanker i bevidstheden, men ligesom dem opstår den og forgår. Der er ingen forskel. Der er intet som ikke udgår fra vores eget bål. Røgen kommer ikke udefra, ikke fra noget andet bål.


Så længe vores bevidsthed er dækket til, vil vi igen og igen lede efter røgens ophav ved andre bål steder. Vi vil ikke kunne se vores eget bål for bar røg. Ved at lade gennemsigtigheden gennemtrænge vores færden vil det være lettere at observere hvad der egentlig foregår på et indre plan. Når først røgen har lagt sig, vil vi blive i stand til at se bålet, med alt hvad det indeholder. Vi vil bedre kunne puste hvis ilden er ved at dø og vi vil kunne dæmpe den hvis den pludselig blusser op.


Måske vil det viser sig at der set ikke er tale om et bål, men om en flamme.

En nøgen flamme på en vindstille nat.



48 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle