Osho Rajneesh - Modet til at leve livet farligt..

Det er ved at være en del år siden jeg første gang stødte på Osho. Jeg fik en bog af min onkel i fødselsdagsgave med titlen ’Kreativitet, slip de indre kræfter fri’. Bogen var på en måde en introduktion til en ny måde at tænke på, hvor kreativitet opfattes som rebelsk og vild af natur.

Ægte kreativitet er ifølge Osho fri fra regler, normer og flokmentalitet. Flokmentalitet er ukreativ og ufri. Som så mange andre af Oshos bøger synes det centrale at være hvordan vi kan ændre retning i vores liv, således at vi bevæger os væk fra en mekanisk livsform til et frit liv som vi selv har valgt og er medskabere af.

Jeg er på mange måder stadig inspireret af Osho, trods at han af mange også opfattes som provokerende, kultisk forbryder. Det er ikke længe siden Netflix fik pustet til ilden, ved den helt store dokumentar om Rajneesh bevægelsen og hans liv, med alt hvad det indeholdt af lys og mørke. Måske mest mørke.

Selv har jeg altid følt mig udfordret af Osho, på et eksistentielt plan. På en sådan måde der føles som at blive skubbet ud fra en klippe mod afgrunden. Han har fået afgrunden til at se farverig og inspirerende ud. Osho talte nemlig ofte om det at leve livet farligt. At leve livet farligt kræver mod. Et særligt mod. Et mod der i bund og grund handler om at være sig selv. Modet til at kunne stå ved sig selv. At kunne holde fast, også når vinden blæser i mange og nogle gange ukendte retninger.

Særlig svært kan det være at modstå de vinde, der blæser ud af normrytternes horn. Samfundets vogtere. Mange af os bruger et helt liv på at agere ud fra eksempler og tankesæt, skabt af andre – ud fra andres erfaringer og ikke vores egen.

Jeg kender selv til det at vælge og handle anderledes end flertallet. Nogle gange føles det flertal så stort at jeg udmattes ved tanken. Jeg ved mange andre har det på samme måde.

Derfor var det for mig en stor befrielse første gang jeg læste Osho. Ja jeg vil nærmest sige at de første spadestik på vejen til frihed blev taget der.

Osho gjorde det altid klart i sin undervisning at han ikke sad med løsningen. Tværtimod. Han ønskede blot at belyse det fangenskab, som følger med et liv, der leves på andres præmisser. På en måde kunne man sige at hans perspektiv bakkede op om en stor del af buddhas undervisning nogle tusinde år forinden. En lære der netop handlede om erfaringen. Om ikke at sætte sin lid til andet en egen erfaring. Om ikke at følge nogen guru eller spirituel vejleder før dennes lære var afprøvet og gennemprøvet. Gennemprøvet på eget sind og krop. Ikke en andens…

Desværre er vi mange, der bruger meget tid på at kigge på den anden i stedet for os selv. Vi forsøger at mærke hvordan den anden har det og hvad den anden synes. I stedet for os selv. Det betyder ikke at vi ikke skal være opmærksomme på og venlige overfor andre. Tvært imod. Men det betyder at vores liv måske ville se anderledes ud hvis det blev levet ud fra vores egen bevidsthed. Vores egne normer. Vores egne ønsker og drømme. Også selvom disse måtte synes pudsige i andres øre og øjne. Om så hele verden grinede og slog sig på lårene, over det liv vi havde valgt at leve. Selv der..

Selv der vil et frit liv være at foretrække. Et frit liv skal der ikke gås på kompromis med… Sådan har jeg det i hvert fald.

Hvordan bliver man så fri? Sådan spørger jeg ofte mig selv. Nogle gange synes svaret klart og ligetil, mens det andre gange synes at forsvinde som en glat ål, ud af mine hænder. Når svaret synes ude af syne er det ofte fordi jeg ikke kan se friheden for bar træer, i en skov af fangenskab. Den føles sart og porøs, som om den er gjort af et særligt stof. Jeg kan tydeligt mærke den, når den er der. Det føles som at være hjemme. En følelse jeg aldrig vil give afkald på for noget i verden.

I min optik er der ikke noget i denne verden du skal og bør. Det er dit helt eget liv. Har du forvaltet det som du skulle indtil nu? Jeg har ikke. Men jeg øver mig i det hver dag. Heldigvis mærkes graden af frihed nemt, når den øges. Det føles næsten som at få mere luft i lungerne.

Opskriften på frihed er nok ikke den samme for alle. Men jeg føler mig overbevist om at vi hver især godt kender den. Men at kigge nærmere på den kræver mod. Et mod som forpligter. For når først duften er frihed har fyldt dine næsebor vil du nok ikke tilbage til det, der var før den.

Vi blev født frie. Ikke i fangenskab. Nogle blev måske født i et fysisk fangenskab, men ikke mentalt. Det har vi selv skabt, ladet det gro på en stilk af frygt og angst.

Heldigvis kan vi vælge friheden til når som helst. Måske kræver det praktiske ændringer i vores liv, nogle svære, nogle lette - men det er muligt.

Også nu, der er ingen grund til at vente til senere.