Savasana og Egoløshed - En yogisk dødspraksis..

Savasana eller Shavasana er på mange måder den yogastilling jeg holder mest af, både som elev og underviser. Ordet stammer fra ”shava”, der betyder ”lig”, og ”asana”, der betyder stilling - også kaldet den lille død. Stillingen afslutter næsten enhver yogatime.

Savasana tillader at de stræk vi har været i kan bundfælde sig. At udadvendtheden kan læne sig ind i indadvendtheden. På den måde tilbyder Stillingen en stille meditation, om end uden objekt. Her gives der slip og vi får mulighed for at synke tilbage i en ubesværet form for væren. Der tegnes en rød snor tilbage i tiden. Langt tilbage. Til dengang vi endnu ikke var optaget af den ene og det andet.

Det er ikke tilfældigt at stillingen kaldes ligstilling eller den lille død. Man kunne sige at vi i Savasana får direkte adgang til at øve os i at dø. Jeg tænker at dette kan foregå på forskellige planer.

Der er en reel udløbsdato plantet på os hver især og så er der et ego som binder os til hvad end vi oplever her på jorden, i det hylster vi alle betegner som en krop. Den fysiske død synes det vigtig at blive fortrolig med i tide. Siden den dag vi blev født har vi alle været i transit i en lufthavn, hvor vi har fra dag et har stået i køen til departure (afgang). For nogen er dette sket i en ung alder, andre en sen.

Der er ikke nogen logik i hvem der skal herfra hvornår, men en ting synes sikkert – at det er uvist hvornår det bliver, men at det bliver… Jo mere afklarede og afslappede vi er med dette, des nemmere bliver afslutningen sandsynligvis.

Den anden form for død er egoets. Egentlig kan vi ikke rigtig tale om et ego, da et sådant ikke eksisterer. Men vi bruger det her som et begreb for den menneskelige tendens der igen og igen fastholder os i negative mønstre, tanker, handlinger mm. Vi kan anvende Savasana som en modgift til egoet – således kan vi gennem stillingen øve os i egoløshed.

Savasana belyser meget smukt hvordan det føles når vi bare er krop og ånd for en stund. Når vores opmærksomhed er rettet mod åndedrættet og hvordan det puster liv i vores krop, bliver det tydeligt at vi resten af tiden er optaget af en masse unødvendigheder. Begrebsapparater, bekymringer mm. Som vi egentlig ikke behøver slæbe med ind i det næste øjeblik. I stedet kan vi vælge at lade dem være, ånde ud og give slip. Give slip i kroppen og i bevidstheden. At træde et skrift tilbage fra os selv. Hvis der da findes et sådan..

Stillingen giver ydermere mulighed for at skabe forbindelse til hele din krop og alt hvad du rummer. Hvad end du ligger på gulv eller måtte er du understøttet af Moderjord. Den jordforbindelse, der skabes påvirker vores evne til at give slip og lade stå til. Her bliver vi båret og støttet af en som har kendt os siden vi første gang trådte vores små børnefødder i hendes muld. For nogen kan dette give en oplevelse af at høre til og komme hjem. Genfinde eller komme i tanke om hvem man er eller måske rettere sagt, hvem man ikke er – bare ren væren.

Når stilheden gør ondt I Savasana skal du ikke gøre noget, hvilket for mange af os er rigtig svært, måske den sværeste øvelse af dem alle. For nogle giver det anledning til at forlade stillingen igen. Den kræver en transparens som kan opleves ubehagelig hvis der er for meget tumult på det indre lærred. Hvis sorg, stress eller andre byrder ikke har fundet forløsning, vil det forstyrre den ro der ellers indfinder sig ved stillingen. Her er det spændende at blive i stillingen. Vi har altid mulighed for at træne i at give slip, hvis ikke det lykkes det ene øjeblik erstattes dette hurtigt af et nyt øjeblik hvor vi igen kan forsøge.

På den måde kan vi nærme os en aktivering af det parasympatiske nervesystem, som kunne siges at være det som holder kroppen afspændt. Ofte er det sympatiske nervesystem overstimuleret i os og vi kan føle os flossede følelsesmæssigt gennem eksempelvis langvarig stress, vrede eller lign. Mange føler endvidere at de skal lære noget nyt eller præstere i Savasana. Blive bedre eller opnå noget. Stillingen tilbyder os i virkeligheden det stik modsatte, nemlig at få øje på os selv. Kun i stilheden synes den egentlige forandring at kunne finde sted. Eller sagt med andre ord:

”Kun når sindet er stabilt, kan det blive roligt. Kun når sindet er roligt, kan det blive stille. Kun når sindet er stille, kan det se. Og kun når sindet kan se, kan det nå frem til mysteriernes mysterium. Dette er den proces, som alle, der praktiserer, må gå igennem. Hvor længe det tager, er op til den enkelte.” YEN CH´ENG

I min optik bør Savasana udføres i stilhed, men det er op til dig..

Nogle gange oplever jeg det som en kærlig reminder at få gennemgået en stilling. Derfor dette lille omrids af stillingen, som på sin vis kan synes simpelt, men som kan være adgangsgivende til en indsigt, der rækker langt ud over yogamåttens kanter.

Det Savasana kan lære os om hengivelse og væren gælder i første omgang os selv, men på sigt også alle andre. Når det der er knyttet i den enkelte løsnes, breder det sig som ringe i vandet til andre hjerter og bevidstheder i vores liv.

Med ønsket om en fredfyldt Savasana

Find dig godt til rette, på gulv eller måtte. Traditionelt udføres Savasana liggende på ryggen, hvis det føles okay kan du ligge på ryggen og ellers kan du ligge på siden eller maven. Sørg for at du ikke kommer til at fryse. Pak dig ind.

Lig med benene så du kan slappe af i lænd, baller, lyske og bækkenbund. Mærk at lænden har det mest behagelige svaj. Hav eventuelt en rulle eller pude under knæene for at give mere ro til lænden – ellers bøj benene med fodsålerne i gulvet.

Lad skulderbladene søge en lille smule mod hinanden på bagsiden. Lad armene blive tunge og lad dem hvile med håndfladerne drejet let mod himlen.

Lig med hovedet så nakken kan slappe helt af.

Gennemgå alle dele af din krop, og se om du kan få øje på lukkethed, der måske kan åbnes.

Lad dig lede af dit åndedræt, dybere og dybere mod underlaget. Bare vær til stede med det der er. Lad hvad end der kommer, gå igen. Mærk bevægelsen mellem ind og udånding..