Yin & Yang - En dans mellem elskende..

”Yang var det lyse der steg op og blev til Himlen - Yin var det tunge, der sank ned og blev til Jorden” (stykke fra den Taoistiske skabelsesberetning).

Yin yogaens rejse begynder på såkaldte orakelknogler fra oldtidens Kina. Her findes de tidligste beskrivelser af yinyang begrebet. Begrebet dækker over hvad der ansås for at være urkræfterne, bag selve universets eksistens.

​Yin blev oprindeligt brugt som betegnelse for en nordlig bakkeskråning, i skygge, mens Yang udgjorde sydsiden, som solen rammer. Yin og Yang var altså fra begyndelsen begreber, som blev anvendt til at beskrive gensidigt afhængige modsætningsforhold. De to ville intet være uden hinanden. Uden sol ingen skygge og uden skygge ingen sol.

Man kunne sige de to indgår i en slags relativt modsætningsforhold. Eksempelvis bytter de plads når solen bevæger sig hen over himlen – det som er afdækket, bliver tildækket og det, der er tildækket bliver afdækket. Der udspiller sig en slags vekselvirkning mellem de to 'Når lyset, Yang, er på sit højeste, ligger kimen til Yin, mørke, allerede parat'. 'Yang stimulerer således Yin, og Yin nærer gensidigt Yang.'

På de gamle orakelknogler blev Yin og Yang beskrevet med naturfænomener – Yin henviste til nat (mørke) og Yang til dag (lys). Yin og Yang skal ikke som sådan ses som en dualitet men snarere to størrelser, der komplementerer hinanden i et vedvarende samspil. Dansen kunne vi kalde dialektisk dualisme.

Vi kan derfor lidt kortfattet sige at begrebet udspringer af datidens kinesiske religionsfilosofi, som manifestationen af tilværelsens grundlæggende modpols- og interaktionsprincip. Man kunne også sige at verdensordenen holdes i balance gennem vekselvirkningen mellem Yin og Yang. Et balanceforhold, som viser sig i årstidernes skiften, døgnets rytme, mm.

De forskellige aspekter for

Ying Yang

Mørke Lys

Det kvindelige Det mandlige

Det tunge Det lette

Kulde Varme

Nat Dag

Vinter Sommer

Knogler Hud

Det himmelske Det jordiske

Døden Livet

Indadvendt Udadvendt

Sammentrækning Udvidelse

Vand Ild

Væren Gøren

Det mandlige og det kvindelige princip er ikke relateret til kønnet som sådan, men handler om to aspekter, der eksisterer side om side. Som ydersiden og indersiden af et stykke tøj. De to sider eksisterer ikke uafhængigt af hinanden men som en del af en helhed. De er ikke separate enheder, men en enhed. Derfor bør vi i virkeligheden ikke tale om Yin og Yang men blot om yinyang. Adskillelsen eksisterer ikke.

Vi kunne indsætte alverdens modsætningsforhold som eksempler, det ene eksisterer ikke uden det andet. Det betyder dog ikke at verden kun er sort og hvid. Imellem modsætningerne eksisterer en masse mellemrum. Uendeligt mange. Men end ikke disse ville kunne defineres hvis ikke polerne eksisterede.

Yin og Yang opfattes ofte som et udtryk for Qi, som flyder gennem krop og univers. Qi betragtes som den grundlæggende, vitale energi i livet. Den kan beskrives som en kraft, der vokser i samspillet mellem Yin og Yang. Hvis der skal være balance i krop og sind kræver det derfor at Yin og Yang interagerer på harmonisk vis. Eller som beskrevet i et kinesisk ordsprog: ”Alting er indlejret i Yin og omfavner Yang; gennem Qi (vital energi) opnås he (harmoni) ”.

Yinyang symbolet kaldes for Taiji, og kan oversættes med cirkel. Kendt som den ikoniske cirkel hvor de to optræder i forening. Cirklen er sammensat af de to dele, som hver især indeholder modsætningens kim. De to mødes i cirklen som bølger der rammer hinanden, et vidne om deres forbundethed.

De er hinandens forudsætninger men samtidig uadskillelige. Trækkes der er cirklen forbliver de to halvdele forbundne som et uendelighedstegn – et liggende ottetal. De er uendeligt uadskillelige.

Man kan tænke de positive og negative poler lidt som et stearinlys. Yin repræsenterer den flydende stearin i lyset og yang repræsenterer flammen. Stearinen (Yin) nærer og støtter flammen (yang). Flammen (yang) har behov for stearin (yin) som dens eksistensgrundlag. Flammen (yang) forbruger stearin (yin) i processen. Når stearinen (yin) er brugt op, går flammen (yang) ud. Hvis der ikke er mere stearin (yin) er yang udbrændt og dør ud.

Lever vi et liv der udelukkende et præget af Yang aktivitet ender vi også med at brænde ud. Ingen kan holde til det. Lever vi et liv udelukkende i Yin, mister vi gnisten ved livet selv.

​Når der er balance mellem Yin og Yang bevæger vi os ikke for langt, hverken i den ene eller anden retning. Vi kunne også sige at vi befinder os på en slags middelvej.

Den historiske Buddha, Buddha Shakyamuni, talte netop om vigtigheden af at kende til middelvejen. Han indså efter at have levet i fuld begæropfyldelse og fuld forsagelse, at den gyldne middelvej var at finde, mellem de to yderpunkter – som midten i et penduls svingning. Udelukkende at befinde sig i det ene eller andet yderpunkt ville ikke give andet end dårlig karma. Også Aristoteles talte om at blive i det sikre felt i midten.

Buddhas gyldne middelvej kaldes også den ædle otteledede eller ottefoldige vej. Den består af otte anvisninger eller rettesnore for hvordan vi bør leve vores liv. hvis disse overholdes og opfyldes, forbliver vi helt naturligt på middelvejen. Vi undgår større udsving.

Hvis du ikke allerede kender anvisningerne, kan det være du har lyst til at undersøge dem nærmere. Jeg vil ikke gennemgå dem her, men blot antyde at der synes at være stor lighed, mellem yinyang balancen og buddhas vej. Men sådan er det måske med balancer, indgangsportene kan være mange, men opgaven er ikke nem. Det handler trods alt om at finde balancen.

For mig at se har Buddha efterladt sig tydelige fodspor, hvori vi kan træne dette. Hvor vi kan øve det at balancere på kanten af eksistensen, i rummet mellem sammentrækning og udvidelse.