• Admin

At trække vejret gennem Yin Yoga - En bevægelse mellem sammentrækning og udvidelse..

Opdateret: 23. mar. 2021

Åndedrættet i et vestligt perspektiv er centreret omkring den fysiske opfattelse af respirationsprocessen, hvor mennesket optager ilt (på en indånding) og skiller sig af med kuldioxid (på en udånding). Frisk luft/ ilt bruges til cellernes stofskifte, hvor kuldioxiden udskilles som affaldsprodukt. Når vi indånder luft trækker musklerne i brystkassen og mellemgulvet sig sammen, brysthulen udvides og ilten passerer gennem luftrøret til lungerne, hvor den optages i de små blodkar. Blodet transporteres herfra til hjertet med ilt, og pumpes videre rundt i kroppen. Efter at have afgivet iltet til cellerne dannes affaldsproduktet kuldioxid fra cellernes stofskifte. Hjertet pumper herfra blodet tilbage til lungerne, hvor kuldioxiden udskilles og udåndes. Ved denne handling slapper musklerne i brystkasse og mellemgulv af og brysthule og lunger bliver mindre.





Vejrtrækningen er afgørende for flere af kroppens funktioner, som fordøjelse, kredsløb, nervesystem mf. Ved hvert åndedrag passerer ca. 0,5 liter luft ind og ud af lungerne – en vejrtrækning svarer til en indånding og en udånding.


Der er en tydelig sammenhæng mellem vores vejrtrækning og stress. Når vi ikke er stressede trækker vi vejret ca. 20.000 gange i døgnet, er vi stressede kan dette antal nå op på 28.000 gange i døgnet. Det er derfor vigtigt for mig at jeg både i min egen praksis og i det jeg giver videre øver mig i at skabe rum for det naturlige åndedræt. Det er her vigtigt at alle føler sig trykke i blot at observere åndedrættet inden jeg eller andre bevidst beder dem ændre det. Man skal her være forsigtig, da det hos nogle kan udløse angst. Selv for mig kan det nogen gange være grænseoverskridende at have for meget opmærksomhed på den ventil, der justerer liv og død. Her tilbyder yin yoga et fysisk redskab i forhold til stræk af væv, relateret til vejrtrækningen, men også i forhold til åndedrætsøvelser der kan forbedre uhensigtsmæssige vejrtrækningsmønstre. Når først den naturlige vejrtrækning er genskabt kan der arbejdes med at bruge vejrtrækningsteknikker med andre formål.





Man kunne derfor sige at der er to tilgange til åndedrættet indenfor yin yoga. Den ene er opmærksomheden på åndedrættet (uden indgriben) og den anden selve åndedrætsarbejdet (bevidst tilpasning). Åndedrætsarbejde handler mere specifikt om at arbejde med forholdet mellem de 4 faser: Indånding - Pausen efter indånding – Udånding - Pausen efter udånding. Det har stor betydning om ind og udåndinger er aktive eller passive, med eller uden lyd mm. Særligt den aktive/ passive dimension og det at sætte lyd på udåndingen (klemme sammen i området omkring stemmelæberne, er ”aktive” ingredienser i min egen praksis). De hjælper mig med at finde tilbage til nuet og give slip. Nogen gange kan jeg ligefrem føle at lyden (ujjayi) bliver en kropslig manifestation af at ”lade være” og at ”lade væren være”.. I den forbindelse er jeg særlig fascineret af pausen efter udåndingen. Denne pause føles både udfordrende, dragende og kraftfuld. Indre billeder og visualiseringer der kan akkompagnere ind og udånding (såsom en vandmand) er ligeledes noget jeg selv har gavn af – og forsøger at give videre. Når det er sagt er der dog ikke ’en vejrtrækningsopskrift, der passer på alle.





En mere radikal forskel på det vestlige og det østlige perspektiv, synes at være tanken om prana (energi), en ”størrelse” der kan forsegles og flyttes i kroppen efter brug af forskellige kropssegl. Her er der en tradition for at tænke åndedrættet som nøglen til at arbejde med sindet, hvor stillingerne er forbeholdt den fysiske krop. Der er mange forskellige indgange til pranayama begrebet i østen eller åndedræts/ energi arbejdet. Patanjalis råd om at pranayama først skal introduceres efter at eleven er velfunderet i sin asana praksis (de fysiske stillinger), giver for mig god mening, men det er ud fra den optik at asana måske skulle forstås som en siddende, meditativ stilling. Derfor er jeg enig med Patanjali i den overordnede effekt af eksempelvis at forlænge udåndingen - jeg mener det kan være med til at stilne sindets hvirvelvinde. Det er i hvert fald det jeg mærker på egen krop…

39 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle