top of page


MEDITATION FOR BØRN
Et indre eventyr..
BØRNEMEDITATION - EN LIVSKUNDSKAB



EMPATI OG KREATIVITET
Meditation for børn har gennem længere tid været brugt til at hjælpe børn med at finde større ro og glæde. Man kunne undre sig over hvorfor dette skulle være nødvendigt i et lille menneskes liv, som måske endnu ikke har budt på synlige udfordringer. Dog synes det mere relevant end nogensinde at børn får skærpet deres opmærksomhed indadtil.
.jpg)
En opmærksomhed som kan minde dem om den naturlige og ubesværede væren som kun børn kender til. Ofte kan denne lette tilgang til livet synes ude af syne, selv for et barn. Hverdagens hvirvelvinde indfanger også børn. Et barn kan nemt komme til at være meget til stede i sine omgivelser og mindre i sig selv. Ligesom vi voksne så ofte oplever det.
Derfor er det meningsfyldt at træne børns opmærksomhed, at lade dem dvæle ved det det, der vender opmærksomheden indad. Dette kunne være åndedrættet, hjertet, børneyoga eller andet.
MIT ARBEJDE MED BØRN
Mit udgangspunkt for at arbejde med børn og meditation udgøres af to pinde. Den ene relateret til min egen praksis og min oplevelse af at en tidlig nysgerrighed på og træning i meditative øvelser, skaber mere glade og frie børn. Børn som lettere finder adgang til en følelse af fred og samhørighed. Særligt samhørighedsfølelsen synes det vigtigt at kunne læne sig ind i, i en tid og et samfund præget af kulturel og familiær adskillelse.
Den anden pind er relateret til mit eget moderskab, samt mit arbejde med børn gennem mange år. Herhjemme som underviser i Folkeskolen, samt i Indien af flere omgange, med bla. hivsmittede børn. Med begge børnegrupper har jeg arbejdet med både børneyoga, mindfulness øvelser og meditation.
Jeg har tidligere været en del af projektet 'Plant et Frø' på Vibevadgaard i Lejre, hvor folkeskoleelever fra mellemtrinnet undervises i børneyoga, nærværstræning og meditation.
"Vi kan på "Plant et Frø" varmt anbefale Isa som meditations- og yogalærer. Hun underviser en stor del af vores 120 børn fra 4-5 klasse med rolighed, nærvær og varme - det er min overbevisning at børnene kan mærke hendes dybt forankrede praksis".
(Henrik Byrial - Grundlægger og leder af Vibe Økologi)
Se evt mere på plantetfrø.dk
HVOR OG HVORDAN FOREGÅR DET?
Jeg tilbyder både børnemeditation i små hold (hvis du selv kender en lille gruppe) eller som 1:1 undervisning.
Det er også muligt at være med som forælder med dit barn.
Undervisningen foregår i Trekroner ved Roskilde eller hos jer.
bottom of page